Om SchirmerTalks
SchirmerTalks er et samtalelaboratorium drevet af Sille Schirmer. I samarbejde med virksomheder og organisationer bidrager Schirmer Talks til meningsfulde samtaler, der styrker relationer.
Samtalerne udfolder sig mellem kollegaer i virksomheder, familiemedlemmer, venner og bekendte – eller mellem fremmede. Samtalerne har et særligt fokus og vil ofte tage afsæt i emner, det kan være svært at tage hul på, eller som vi måske bare ikke så ofte berører.
Samtalen som mental styrketræning
Tanken bag SchirmerTalks er, at der uundgåeligt vil opstå svære samtaler i løbet af et langt og aktivt liv – på arbejdspladsen og privat. Hvordan vi mestrer de svære samtaler, har direkte indflydelse på vores mentale trivsel, og derfor skal vi øve os. Vi skal træne samtalemusklen, så den er parat, når der er brug for den.
De bedst mulige rammer for samtalen
Træning af samtalemusklen kan se ud på forskellige måder, og det vil være individuelt, hvilket ”træningsudstyr” den enkelte har størst gavn af. Væsentligt er det dog, at rammerne for samtalerne er på plads og at gode spørgsmål understøtter villigheden til at lytte og fortælle. Den rammesætning sørger SchirmerTalks for.
Eksempler på værktøjer, der styrker samtalemusklen og evnen til at lytte og fortælle er samtalekort og facilitering af refleksioner med flowgame, som du kan købe her i webshoppen.
Har du brug for at styrke samtalen?
Har din virksomhed eller organisation brug for at skabe en bedre samtalekultur, eller har I nogle særlige emner, I gerne vil have hjælp til at sætte på dagsordenen? Så kontakt SchirmerTalks allerede i dag med henblik på et uforpligtende møde.