I løbet af 4-5 timer reflekterer du med støtte fra værten, de øvrige deltagere og flowgame over et spørgsmål, som du selv bringer ind i spillet. Inden spillet får du hjælp til at formulere et kraftfuldt spørgsmål, som repræsenterer noget, du er særligt optaget af.
Undervejs i spillet får du belyst dit eget tema, og du får indblik i, hvad der rør sig hos de øvrige deltagere. I det omfang det er relevant bidrager I med nye perspektiver på hinandens temaer. Flowgame fungerer bedst ved 4-5 deltagere.
Hvornår: Booker du en plads til dig selv, vælger du en af de tilgængelige datoer. Booker du for en gruppe - for eksempel en gruppe venner, din familie eller nogle kollegaer - aftaler vi efterfølgende et tidspunkt, der passer alle i gruppen.
Hvor: Du kan lægge hus til, eller flowgame kan holdes i Vedbæk nord for København eller på Nørrebro.